Elmarkedet er indrettet, så det er svært at være almindelig kunde. Aftaler er lange, tillæg svinger, varslinger kommer i mails der ligner alt andet. Vi har ført sager, hvor kunder havde over 8.000 kr. til gode uden nogensinde selv at have opdaget det. Denne guide er landkortet: tolv situationer, hvor din retsstilling er stærkere, end selskabet lader dig vide — og hvor der ofte er penge tilbage. Hver situation peger videre til den underliggende guide, hvis den passer på dig.

Doktrinen for hele denne guide er den samme som for de øvrige på ForbrugerKrav.dk: du skal ikke bruge de næste 15 minutter på at forsøge selv at tjekke, om du har en sag. Du skal genkende, om nogen af situationerne minder om din — og så skal du sende os dine papirer til gratis vurdering. Det er tungt manuelt arbejde at føre en sag mod et elselskab, og det er ikke tid, en almindelig kunde bør bruge på det. Det er derfor, vi findes.

1. Prisstigninger skal varsles klart

Et elselskab kan ikke bare hæve prisen. Varslingen skal være klar, forståelig og komme frem til dig i god tid, før stigningen træder i kraft. Det er ikke nok, at stigningen står i et vedhæftet bilag eller som en linje midt i en lang mail om helt andre ting. Forbrugerombudsmanden har i flere sager slået fast, at kunder ikke er bundet af stigninger, der ikke er varslet klart nok — og selskaberne er blevet pålagt at betale beløbet tilbage.

Det snigende ved det er, at de færreste kunder opdager, at det er sket for dem. Regningen svinger jo alligevel med forbrug og årstid, og en stigning på 39 eller 59 kr. om måneden gemmer sig let. Har du haft samme elselskab i mere end et år og fået mails i månederne op mod vinter, du ikke læste i bund, er det værd at få kigget efter. Vi ser sager, hvor stigninger, der oprindeligt startede som få kroner om måneden, over to-tre år er summet op til flere tusinde kroner — og hvor kunderne aldrig ville have opdaget det uden en gennemgang. Læs mere i vores guide om uvarslede prisstigninger.

2. Produktændring kræver aktivt samtykke

Et elselskab kan ikke bare flytte dig fra ét produkt til et andet — fx fra en variabel spotpris til et fast prisprodukt, eller fra én tillægsmodel til en anden — uden dit aktive samtykke. Passivt samtykke, hvor selskabet skriver "vi flytter dig, medmindre du gør indsigelse", er som hovedregel ikke tilstrækkeligt for væsentlige ændringer, når dansk forbrugerret læses sammen med sektorens retspraksis.

Har du oplevet, at dit "produkt" på regningen er skiftet navn eller struktur, uden at du kan huske at have sagt ja til det, er der god grund til at få det efterset. Den slags har været grundlag for tilbagebetaling i flere sager. Læs mere i vores guide om produktændring uden samtykke.

3. Opsigelsesgebyrer på variable aftaler kan udfordres

Selskaber har i årevis opkrævet gebyrer, når kunder opsagde en variabel elaftale før tid. Dansk praksis går i retning af, at den slags gebyrer på variable produkter uden reel bindingsperiode kan være i strid med forbrugerbeskyttelsen, og kunder, der har betalt gebyret, kan i mange tilfælde kræve det tilbage.

Har du betalt et opsigelsesgebyr — typisk mellem 250 og 1.000 kr. — i forbindelse med, at du skiftede elselskab, kan der være penge til gode. Selv små gebyrer summer op. Læs mere i vores guide om gebyrer for at opsige elaftale.

4. Introtilbud har grænser

Elselskaber lokker ofte nye kunder ind med introtilbud: gratis abonnement i seks måneder, kraftigt nedsat tillæg det første år, kontant velkomstbonus. Det er lovligt i sig selv, men når tilbuddet udløber, kræver reglerne, at selskabet klart varsler dig om, hvad prisen bliver bagefter. Sker det ikke, kan du efterfølgende bestride, at prisstigningen fra intro til normalpris er bindende.

I praksis oplever mange, at overgangen fra introtilbud til normal pris sker uden andet end en linje midt på næste regning. Har du tegnet en aftale med en attraktiv start-pris, og efterfølgende opdaget, at prisen er langt højere uden en klar besked forinden, er det værd at få kigget efter. En introperiode på seks måneder med gratis abonnement, der bagefter bliver til 39 kr. om måneden, giver 468 kr. om året — og hvis prisen samtidig er skiftet fra et lavt introtillæg til noget markant højere, kan tallet mangedobles. Læs mere i vores guide om elpris efter introtilbud.

5. Gebyrer skal have hjemmel

Alt, hvad elselskabet opkræver ud over selve elprisen, skal have en klar hjemmel — enten i din aftale eller i loven. Papirregning-gebyrer, rykkergebyrer, betalingsgebyrer, "administrationsgebyrer" som ikke stod i aftalen fra begyndelsen, kan alle være ulovlige. Rykkergebyrer er lovregulerede: der er et loft på 100 kr. pr. rykker og maks. tre rykkere for samme krav. Overskrider selskabet det, kan du kræve pengene retur.

Vi ser jævnligt sager, hvor kunder har betalt flere hundrede kroner i småpost-gebyrer, som ikke tåler et jurateknisk kig. Læs mere i vores guide om gebyrer på elregningen.

6. Fejl i regningen kan kræves korrigeret

Ankenævnet på Energiområdet har gennem flere år oplyst, at klager om faktureret vs. faktisk forbrug er én af de største klagekategorier på elområdet. Kunder oplever at være opkrævet for et forbrug, der ikke matcher, hvad de reelt har brugt — og de får ofte medhold. Det handler sjældent om bevidste fejl fra selskabets side. Det handler om, at afregningen bygger på skøn, aconto-beløb eller aflæsninger, der ikke er blevet korrigeret, når de reelle timedata kom ind.

Regningen fra dit elselskab er selskabets version. De officielle målerdata er den uafhængige version — og når de to ikke stemmer, har målerdataene forrang. Læs mere i vores guide om fejl i elregningen og i guiden om officielle målerdata.

7. Telefonsalg-aftaler kan bestrides

Har du sagt ja til en elaftale i telefonen, gælder der særlige forbrugerbeskyttelser. Aftalen er som udgangspunkt slet ikke bindende, medmindre selskabet efterfølgende sender dig en skriftlig bekræftelse, og du udtrykkeligt accepterer den skriftligt. Sker det ikke, er du ikke bundet. Derudover har du 14 dages fortrydelsesret, som løber fra det tidspunkt, du fik den skriftlige bekræftelse i hånden.

Rigtig mange telefonsalg-aftaler i elbranchen lever ikke op til reglerne. Har du en aftale, du dybest set ikke kan huske at have indgået skriftligt bagefter, er der god grund til at få den vurderet. Læs mere i vores guide om at fortryde en elaftale indgået pr. telefon.

8. Konkurs — pengene er stadig dine

Går dit elselskab konkurs, er første reaktion typisk panik. Bliver strømmen slukket? Er de forudbetalte beløb tabt? Nej, som regel ikke. Systemet er indrettet, så du automatisk flyttes til en såkaldt forsyningspligtig leverandør — strømmen løber altså videre uden afbrydelse. Har du eventuelle tilgodehavender hos det konkursramte selskab (forudbetaling, ubrugt aconto), skal de anmeldes i konkursboet, og der er en fast procedure for det.

Sværere er det, hvis selskabet i månederne op mod konkursen havde hævet tillæg, ændret produkter eller opkrævet gebyrer, som ikke var lovlige. Krav om tilbagebetaling på den slags kan stadig føres — mod boet eller efter omstændighederne mod andre parter. Læs mere i vores guide om når elselskabet går konkurs.

9. Bindingsperiode er ikke absolut

Nogle elaftaler markedsføres med bindingsperiode — typisk 6 eller 12 måneder. Det er lovligt i visse tilfælde (særligt fastprisaftaler, hvor selskabet reelt har indkøbt strøm på dine vegne), men reglerne er strenge. På rene variable produkter er egentlig bindingsperiode svær at forsvare juridisk, og gebyret for at bryde en påstået binding kan være ulovligt. Bindingsperioder skal desuden være tydeligt oplyst, før du indgår aftalen.

Har du en aftale, hvor du er blevet fortalt, at du ikke kan skifte selskab, eller hvor der er opkrævet gebyr for at bryde en binding, kan der være grundlag for at rejse en sag. Læs mere i vores guide om bindingsperiode på elaftaler.

10. Reduceret elafgift ved elvarme

Har du elvarme — varmepumpe, elradiatorer, elkedel som primær opvarmning — har du ret til at få reduceret elafgift på den del af dit forbrug, der ligger over 4.000 kWh om året. Reduktionen er markant, typisk mange tusinde kroner om året for en husstand med varmepumpe. Der kan også reguleres bagud, hvis du ikke tidligere har fået det registreret korrekt.

Rigtig mange husstande med varmepumpe eller elopvarmning har aldrig fået oprettet den reducerede afgiftsordning. Det kræver en ansøgning, men selve rettigheden er ikke til diskussion, når først forholdene er dokumenteret. Har du elvarme og ikke ved, om du får den reducerede sats, er der ofte penge at hente. Læs mere i vores guide om varmepumpe, elbil og elforbrug.

11. Lukning for strøm er en formel proces

Et elselskab kan ikke bare lukke for din strøm, fordi du er bagud med en regning. Der er en fast formel proces, som skal følges: skriftligt påkrav med rimelig frist, ny rykker, varsel om lukning med tydelig oplysning om følger og dine muligheder, og først derefter kan selve lukningen ske. Bliver processen ikke fulgt, er lukningen ulovlig, og du kan kræve genåbning uden gebyr — og eventuelt erstatning for det tab, du har lidt ved lukningen.

Er du blevet lukket for strømmen, eller har du fået varsel om det, er det ikke bare at acceptere det. Læs mere i vores guide om når elselskabet lukker for strømmen.

12. Slutafregning ved opsigelse

Når du opsiger dit elselskab — enten fordi du skifter til et andet selskab eller flytter — har du krav på en korrekt slutafregning inden for en rimelig frist. Slutafregningen skal indeholde en klar opgørelse af, hvad du har brugt fra sidste periodeafslutning til opsigelsesdatoen, hvad du eventuelt har betalt aconto, og hvad der skal reguleres. Et eventuelt tilgodehavende skal udbetales, ikke bare stå på en konto hos selskabet.

Vi ser jævnligt sager, hvor slutafregningen ikke bliver lavet, eller hvor et tilgodehavende ikke bliver udbetalt, medmindre kunden selv rykker. Rigtig mange kunder når aldrig at rykke — og pengene forbliver hos selskabet. Det handler ofte om beløb i størrelsen 400–1.500 kr., som ikke i sig selv er dramatiske, men som er dine, og som du ikke skal skulle jagte for at få udbetalt. Læs mere i vores guide om at opsige elaftalen korrekt.

Hvornår har du en sag?

Der findes ingen tjekliste, du kan køre igennem for at afgøre det selv. Vurderingen kræver adgang til historiske spotpriser i din prisregion, dine officielle målerdata for hele perioden, kopi af din oprindelige aftale, eventuelle varslinger selskabet har sendt, og et blik for, om varslingens formulering lever op til myndighedernes praksis. Det er alt sammen ting, en almindelig kunde ikke har adgang til eller tid til.

De typiske situationer, hvor det kan være værd at få det vurderet, er:

  • Du har haft samme elselskab i mere end et år.
  • Din regning er blevet mærkbart højere, uden at dit forbrug er ændret.
  • Du har oplevet et introtilbud, der udløb uden en helt tydelig besked.
  • Du har betalt et opsigelsesgebyr for at skifte selskab.
  • Du har elvarme og ved ikke, om du får den reducerede elafgift.
  • Du har oplevet en aftale indgået i telefonen, som du dybest set ikke kan huske at have accepteret skriftligt bagefter.
  • Dit selskab er gået konkurs, eller du har rykket for en slutafregning uden reaktion.

Genkender du din situation i én eller flere af de ovenstående, er den bedste næste handling ikke at forsøge selv at regne på det. Det er at sende os din elaftale og et par nyere regninger — og lade os tage det tunge arbejde. Første tjek er gratis, og du hører kun fra os igen, hvis vi mener, der er en reel sag at forfølge.