En kunde i Vestjylland troede, hun var bundet af sin elaftale i 18 måneder til — og at det ville koste hende 3.400 kroner at komme fri. Efter en gennemgang stod det klart, at selskabet et halvt år før havde ændret prisstrukturen på hendes aftale. Det er en klassisk situation, hvor bindingen på papiret ikke længere er bindende i praksis.

Selskabet siger "du er bundet". Så enkelt er det ikke.

Når en kunde ringer og siger op, får rigtig mange det samme svar: "Din aftale løber til den [dato], og hvis du opsiger nu, koster det [beløb] i gebyr." Formuleringen er standard, og den lyder juridisk endelig. Men den skjuler, at binding i praksis kun holder, hvis alle de underliggende betingelser er opfyldt.

Det er de langt fra altid. Vi ser løbende tre situationer, hvor kunder er blevet fastholdt i aftaler, de i realiteten kunne have forladt uden gebyr — og hvor selskabet har opkrævet et gebyr, der ikke ville kunne holdes ved en retlig prøvelse.

Situation 1: Væsentlige ændringer i aftalen

En bindingsperiode er en gensidig aftale. Kunden binder sig til at blive, og selskabet binder sig til at levere strøm på de aftalte vilkår. Ændrer selskabet vilkårene væsentligt undervejs, brydes gensidigheden — og kunden kan opsige uden gebyr.

Hvad tæller som en væsentlig ændring? Praksis fra ankenævnet og domstolene peger på flere kategorier:

  • Højere abonnement eller faste tillæg end aftalt ved aftaleindgåelsen.
  • Ændringer i prisstruktur — fx overgang fra fast tillæg til procentuelt tillæg.
  • Nye gebyrer, som ikke stod i den oprindelige aftale.
  • Ændringer i afregningsintervaller eller betalingsbetingelser.
  • Ændringer i hvad der er "produktet" — eksempelvis skift fra ren spotpris til spot + fast tillæg.

Modtager du en varslingsmail med "vi ændrer priserne pr. [dato]" på en aftale, hvor du troede du var låst fast, er det ofte tegn på præcis den situation, der åbner en udgang. Se også vores guide om fast eller variabel pris, hvor prisstrukturen behandles yderligere.

Situation 2: Formkrav ved aftaleindgåelsen

Særligt aftaler indgået ved telefonsalg eller ved hurtige online-tilmeldinger har en høj fejlprocent på formkrav. Kravene lyder tørt juridisk, men de er reelt beskyttelse: kunden skal have oplysningerne på skrift, på et varigt medium, inden aftalen forpligter. Fortrydelsesretten på 14 dage skal være tydelig og aktivt oplyst.

Er noget af det ikke sket korrekt, kan aftalen — og dermed bindingsperioden — falde helt eller delvist. Vi ser fx sager om flerårige bindingsperioder, hvor selskabet har oplyst fortrydelsesretten på sin hjemmeside, uden at sende den til kunden. I den slags tilfælde kan aftalen anses for ugyldig, og kunden kan opsige straks.

Situation 3: Gebyret svarer ikke til det faktiske tab

Selv når bindingen er reel, og selv når kunden bryder aftalen, kan gebyret være for højt. Et opsigelsesgebyr skal svare til selskabets faktiske tab — det må ikke være en straf. På en variabel aftale er selskabets tab ved førtidig opsigelse tæt på nul: de har ikke afdækket nogen fremtidig pris på engrosmarkedet på kundens vegne. Alligevel opkræver nogle selskaber flere hundrede kroner i "administrationsgebyr", når kunden vil ud af en variabel aftale i bindingsperioden.

Sådanne gebyrer er flere gange blevet underkendt. Vi ser fx sager, hvor en kunde er blevet opkrævet flere hundrede til over tusind kroner for at forlade en variabel aftale før tid, hvor selskabet ikke har kunnet dokumentere et faktisk tab. I den type sag kan gebyret helt eller delvist bortfalde, og der kan være grundlag for tilbagebetaling — ofte med renter.

På fastprisaftaler er situationen anderledes — der er et reelt tab, fordi selskabet har afdækket sig på engrosmarkedet. Men selv her skal gebyret være proportionalt, tydeligt oplyst og korrekt beregnet.

Broen: hvorfor føler så mange sig fanget?

Fordi selskabet fortæller dig, at du er det. Beskeden om binding kommer ofte i en tone der forudsætter, at der ikke er noget at forhandle om. Der bliver ikke nævnt væsentlige ændringer. Der bliver ikke spurgt til, hvordan aftalen blev indgået. Der bliver ikke sagt et ord om, hvad gebyret rent faktisk dækker.

Kunden får en opgørelse med et beløb og en frist — og går enten videre og betaler, eller giver op på tanken om at skifte. I begge tilfælde har selskabet reelt "vundet" en sag, der aldrig blev prøvet. Situation 3 ovenfor er behandlet dybere i vores guide om fast og variabel elpris, hvor forskellen på gebyrernes lovlighed står tydeligere. Situation 1 hænger sammen med enhver produktændring — vores guide om nye gebyrer viser, hvor hurtigt en tilsyneladende harmløs varsling kan udløse en ret til at gå.

Sådan hjælper vi

Vi vurderer gratis, om du reelt er bundet. Send os aftalen, opsigelseskorrespondancen og eventuelle varslingsmails du har modtaget i løbet af bindingsperioden. Vi vender inden for kort tid tilbage med om du kan opsige uden gebyr — eller om gebyret kan udfordres.

Føler du dig fanget? Der er en reel chance for, at du ikke er det. Lad os læse aftalen med.