En kunde fik en efterregning på over 5.400 kr., fordi selskabet havde "skønsafregnet" hende i mere end et år, mens de reelle timedata pegede på et langt lavere forbrug. Da vi trak de officielle målerdata frem, kunne vi vise sort på hvidt, at hendes faktiske forbrug ikke matchede regningen. Pengene kom retur. Kunden anede ikke, at der overhovedet fandtes officielle data på hendes målepunkt.

Der findes en officiel sandhed om dit forbrug — og den ligger hos en tredjepart

Dit elforbrug bliver målt time for time af den fjernaflæste måler, der sidder i din bolig. Målingerne sendes ikke bare til dit elselskab. De sendes til en central, uafhængig database, der opsamler forbrugsdata for hvert enkelt målepunkt i Danmark. Der findes altså en officiel sandhed om, hvor meget strøm du reelt har brugt hver time i op til flere år tilbage — og den ligger et andet sted end hos det selskab, der sender dig regningen.

Det er en afgørende pointe. Regningen fra dit elselskab er selskabets version. Målerdataene er den uafhængige version. Og når de to ikke stemmer overens, er det de officielle data, der har forrang — for det er dem, der afspejler, hvad der reelt løb gennem din måler.

De færreste kunder ved, at dataene overhovedet findes

Det er én af de mindst kendte forbrugerrettigheder i Danmark. De fleste antager, at det er elselskabet, der ejer forbrugstallene, og at man er nødt til at gå gennem dem for at få indsigt i sit eget forbrug. Sådan er det ikke. Dataene tilhører dig som forbruger, og de bliver opbevaret centralt, uafhængigt af hvilket elselskab du har.

Konsekvensen af, at kunderne ikke ved det, er stor. Når regningen kommer, sammenholder man den typisk med sin egen fornemmelse af, hvor meget strøm man har brugt. Det er en meget svag sammenligning, for ingen har en præcis fornemmelse af, hvor mange kilowatt-timer der løb gennem måleren i marts måned. Man ender med at betale, hvad der bliver opkrævet — også når det egentlige forbrug var noget helt andet.

Ankenævnet: faktureret vs. faktisk forbrug er den største klagekategori

Ankenævnet på Energiområdet, som behandler klager mellem forbrugere og el-, gas- og fjernvarmeselskaber, har gennem flere år oplyst, at klager om faktureret vs. faktisk forbrug er én af de største klagekategorier på elområdet. Kunderne oplever at være opkrævet for et forbrug, der ikke matcher, hvad de reelt har brugt, og de får ofte medhold, når de rejser sagen.

Det handler ikke om, at selskaberne bevidst opkræver forkert. Det handler oftere om, at afregningen bygger på skøn, aconto-beløb eller aflæsninger, der ikke er blevet korrigeret, når de reelle målerdata endelig kom ind. Systemet er komplekst, og fejl sniger sig ind. Læs mere om, hvordan man klager til Ankenævnet, i vores guide om at klage over elselskabet.

Hvad dataene kan afsløre

Når vi henter dine officielle målerdata og sammenholder dem med din regning, kan vi typisk se en række ting, som ellers ville gå ubemærket hen:

  • Om det fakturerede forbrug matcher det målte — eller om selskabet har overopkrævet dig.
  • Om timefordelingen af dit forbrug er brugt korrekt i beregningen af spotprisen. Bruger du mest strøm om natten, når prisen er lav, skal det slå igennem.
  • Om tidsdifferentieret transporttarif er beregnet ud fra dit faktiske forbrug i spids-, lav- og højlast, eller om der er brugt en fast fordeling.
  • Om et systemskift, en flytning eller et leverandørskifte er håndteret uden, at forbrug er blevet dobbelt-registreret.
  • Om aconto-afregning og efterfølgende afregning på faktiske data hænger sammen — eller om der er sket en dobbeltopkrævning.

Det er ikke muligt at vurdere nogen af disse ting alene ud fra regningen. Regningen viser typisk et månedstotal, ikke den timeopdelte historik. Uden dataene i baghånden kan man ikke se, hvor det eventuelt er gået galt.

Hvorfor det ikke er en opgave, du selv skal give dig i kast med

I princippet kan man som privatperson godt selv skaffe adgang til sine målerdata via de officielle systemer. I praksis er det en tung proces, som forudsætter, at man ved præcis hvad man leder efter — og at man kan læse og fortolke dataene, når de kommer.

Timedata for et helt år kan hurtigt fylde over 8.000 rækker. At sammenligne dem med regninger, spotpriser, tariffer og eventuel opdeling i introperiode og efterperiode kræver enten et regneark og mange timer, eller et system, der kan gøre det automatisk. Det er præcis den slags arbejde, der ligger stille hen — ikke fordi man ikke har lov, men fordi tidsomkostningen ikke står mål med den mulige gevinst for den enkelte.

Vi har gjort det til rutine. Med din fuldmagt henter vi de officielle timedata for dit målepunkt, henter timepriserne for din prisregion i samme periode, og sammenholder dem med dine regninger. Det tager os kort tid, og du får en klar besked om, om det stemmer eller om der er noget at gå videre med.

Sådan hjælper vi

Send os din elaftale og et par nyere regninger. Vi tager os af resten. Vi henter de officielle timedata for dit målepunkt for hele den relevante periode, henter timepriserne i din prisregion, og sammenholder med, hvad selskabet har opkrævet. Er der uoverensstemmelse, kører vi sagen videre og trækker beløbet hjem for dig.

Første tjek er gratis. Vi hører kun fra os igen, hvis vi finder noget konkret. Det er den letteste form for kvalificeret kontrol, du kan få lavet — og den kræver ingen indsats fra dig ud over at sende regningerne.