En kunde tilmelder sig et introduktionsprodukt med et lille tillæg oven i spotprisen. Måneder senere ligger tillægget mangefold højere, uden at kunden kan huske at have sagt ja til noget nyt. Efter en juridisk gennemgang viser det sig ofte, at kunden aldrig reelt er blevet bundet af det nye produkt.

Mønsteret gentager sig — og det er svært at få øje på selv

Historien lyder ens hver gang. Man skriver sig op til noget attraktivt: et lokkeprodukt med lav pris, en introduktionsaftale, et "grønt" tillæg der lyder billigt. Måneder senere står tillægget markant højere på regningen. I nogle sager er tillægsstigninger vokset så voldsomt, at kunden er gået fra få tiere om måneden til flere hundrede.

Selv erfarne forbrugere er blevet fanget. Ikke fordi de var uopmærksomme, men fordi ændringen sjældent sker som ét tydeligt breve, men som en glidende justering hen over måneder. Ordvalget i selskabets mails er sjældent "nu skifter du produkt". Det er mere "vi opdaterer dine vilkår" eller "ny prisstruktur pr. 1. januar" — formuleringer der ikke sætter alarmer i gang.

Myndighedspraksis er klar: uden aktivt samtykke er du ikke bundet

Et elselskab må ikke ensidigt flytte dig fra ét produkt til et andet uden dit aktive samtykke — og uden en varsling, som er så tydelig, at en almindelig kunde reelt forstår hvad der sker. Er stigningen så markant, at der reelt er tale om en ny aftale, er kravene til klarhed endnu højere. Passiv accept — at man ikke sagde nej — er som udgangspunkt ikke tilstrækkelig.

Det gælder både for hovedelementer (spotpris vs. fastpris, grøn strøm vs. almindelig) og for de mindre synlige komponenter: tillæg, abonnementsstruktur, gebyrer. Er ændringen ikke varslet klart og forståeligt, kan kunden kræve at blive stillet, som hvis ændringen aldrig var sket.

Hvorfor er det så svært at opdage selv

Fordi der er to helt separate ting, du skal have adgang til for overhovedet at kunne se det. Den første er din oprindelige aftale — den du sagde ja til, sandsynligvis for flere år siden. Den anden er dine seneste seks til tolv måneders regninger. Og selv når man har begge dele foran sig, er det stadig svært at afgøre om skiftet har fundet sted lovligt, eller om selskabet har smuttet med varslingen.

Elregninger er ikke skrevet for at gøre den type sammenligning let. Beløbene er delt op i abonnement, forbrug, tillæg, afgifter og moms — og hvert element kan flytte sig uafhængigt af de andre. Hvis tillægget stiger, mens spotprisen falder, kan totalen se stabil ud i et par måneder, før noget knækker.

Det gør, at man ofte først opdager problemet, når man er skiftet elselskab og pludselig får en regning fra det nye, der er halvt så stor for samme forbrug. Det er der, spørgsmålet melder sig: hvad var det egentlig, jeg betalte for hos det gamle selskab?

Det er ikke kun det store spring, der tæller

De mest voldsomme sager er dem, der får presseomtale. Men vi ser lige så mange sager, hvor stigningen er mindre og listet ind over lang tid. Et tillæg der går fra 15 kr. til 45 kr. lyder ikke af meget, men over flere år bliver det til mere end tusind kroner — og hvis skiftet aldrig blev gyldigt varslet, kan der være grundlag for at kræve pengene tilbage.

Forældelsen er som udgangspunkt tre år. Har du haft samme elselskab siden 2023 eller tidligere, kan der være beløb tilbage flere år i tiden. Med renter. Har selskabet undervejs ændret produktet mere end én gang, ganges effekten — og de enkelte stigninger, som hver især virkede små, kan lægge sig sammen til et samlet krav, der er værd at hente hjem.

Sådan hjælper vi

Du sender os din oprindelige aftale og dine seneste 6–12 måneders regninger. Vi sammenligner det med, hvad selskabet i mellemtiden har meldt ud, og vurderer om du reelt har givet aktivt samtykke til det, du nu betaler for. Hvis vurderingen er nej, kører vi kravet igennem — både om at stoppe den løbende overpris og om at få de forkerte betalinger retur.