Er du — eller er dine forældre — endt i en elaftale efter et opkald, ingen rigtig kan huske indholdet af? Første års merudgift kan let ligge på 4.000-8.000 kr., og for husstande med varmepumpe eller elopvarmning kan tallet være meget større. Det gode er, at der gælder særlig beskyttelse ved telefonsalg. Nogle af de aftaler, der er indgået, binder slet ikke — men det kræver, at nogen tager et roligt kig på, hvad der reelt skete.

Aftaler, der bliver til uden en klar accept

En del af de sager, vi ser, starter på nøjagtig samme måde. En opringning fra et ukendt nummer. En venlig stemme fra et selskab, forbrugeren måske aldrig har hørt om. Et forslag om at "tjekke om du betaler for meget for din strøm" eller "opdatere din aftale, så du får den bedre pris". Samtalen er kort, og nogle uger senere kommer der en velkomstmail fra et nyt selskab, som forbrugeren ikke er sikker på, han eller hun har sagt ja til.

Det er ikke et enkeltstående fænomen. Aggressiv telefonsalg af el-produkter har været så udbredt, at lovgivningen på området er strammet flere gange. I dag er der klare krav til, hvordan sådanne opkald må foregå, hvad kunden skal informeres om, hvordan aftalen bagefter skal bekræftes, og hvornår kunden har ret til at fortryde. Alligevel indgås der løbende aftaler, hvor kravene ikke er overholdt.

Særligt beskyttet — og særligt udsat

Forbrugerbeskyttelsen ved fjernsalg og uanmodede opkald er blandt de mest kundevenlige, vi har. Det er ikke en tilfældighed. Lovgiver har erkendt, at netop den type salg foregår i en situation, hvor kunden ikke selv har opsøgt informationen, hvor der ikke er tid til at overveje, og hvor overraskelseseffekten kan bruges til at få folk til at sige ja til noget, de ikke ville have sagt ja til under andre omstændigheder.

To grupper er særligt udsatte:

  • Ældre kunder, som er vant til at være høflige i telefonen, som kan have svært ved at overskue betingelser hurtigt, og som ofte ikke tjekker efterfølgende mails eller aftaledokumenter.
  • Personer med kognitive udfordringer eller sygdom, som kan have svært ved at forstå konsekvenserne af det, de siger ja til, i selve samtalen.

I begge tilfælde er der situationer, hvor selv en formelt "indgået" aftale ikke reelt binder — fordi grundlaget for aftalen aldrig blev etableret ordentligt. Det gælder også, hvis sælgeren har overtrådt reglerne om, hvordan opringningen skulle foregå, eller ikke tydeligt har oplyst om vilkårene inden aftalen blev bekræftet.

Send os det I har

Vi går ikke i gang med at bede jer selv gennemgå vilkårene. Det er hverken jeres opgave eller det, der får sagen løst. Det, der er brugbart, er alt det, der reelt kan dokumentere, hvad der skete omkring aftalen. Det kan være:

  • Selve aftalen eller velkomstpakken fra det nye selskab.
  • Eventuelle mails eller sms'er om opringningen eller aftalen.
  • Fakturaer, der viser den nye pris i forhold til den tidligere.
  • Hvis der er en optaget samtale — enten fordi kunden selv har optaget den, eller fordi selskabet har det på lyd — kan den ofte være afgørende.
  • Kvitteringer for eventuel opsigelse af det tidligere selskab.

På den baggrund vurderer vi, om der er noget at gå videre med. Det betyder ikke, at hver eneste sag ender med, at aftalen underkendes. Men der er mange sager, hvor grundlaget er svagt nok til, at der er en reel chance. Og det er det, gennemgangen er til for at afklare.

Fra praksis

Vi ser jævnligt sager, hvor sælgeren undervejs har læst vilkår hurtigt op, kunden har svaret høfligt ja for at få samtalen overstået, og hvor det først senere går op for kunden eller en pårørende, at der er indgået en aftale med et helt nyt elselskab. I flere af den slags sager viser en gennemgang, at sælgerens præsentation af aftalen har været forkortet i forhold til, hvad reglerne kræver — og selskabet trækker aftalen tilbage, når der bliver fremsendt en formel indsigelse med henvisning til det manglende oplysningsgrundlag.

Vi ser også sager, hvor kunden under en travl dag er kommet til at sige ja for at få samtalen overstået, og hvor prisen på den nye aftale efterfølgende har vist sig at ligge langt over den gamle. Der kan gå halve eller hele år, før mérudgiften opdages. Om der er grundlag for at få en del af beløbet tilbagebetalt, afhænger af sagens konkrete forhold.

Pårørende opdager det ofte først

En stor del af de her sager kommer til os via voksne børn, der er kommet på besøg hos en forælder og har opdaget, at der pludselig ligger fakturaer fra et elselskab, forælderen aldrig har talt om — eller at prisen på strømmen er steget markant uden nogen tydelig forklaring. Det er ikke noget, den ældre selv opsøger hjælp til. Det er noget, en pårørende kan handle på.

Der er ingen grund til at afvente noget. Jo tidligere sagen tages op, jo bedre er dokumentationen ofte, og jo mindre er det beløb, der er nået at blive opkrævet på den formentligt ugyldige aftale. Har du en forælder, som pludselig har et andet elselskab end normalt, er det en samtale værd — og et opkald eller en mail til os værd, hvis det viser sig, at grundlaget virker tyndt.

Realistisk om, hvad der kan ske

Nogle sager kan afvikles hurtigt, fordi selskabet ved, at grundlaget er svagt, og hellere vil trække aftalen tilbage end at få en formel sag. Andre kræver længere proces. Og en del sager viser sig ved gennemgang at være i orden — sælgeren har fulgt reglerne, kunden har reelt accepteret, og der er ikke noget at gå videre med.

I alle tre tilfælde er værdien den samme: klarhed. Enten viser det sig, at aftalen kan sættes ud af kraft — og pengene helt eller delvist hjem. Eller også ved du, at du står med en almindelig, gyldig aftale, som du så kan tage stilling til med åbne øjne. Det, der er værst, er at forblive i tvivl.