Går du fra ét elselskab til et andet, skifter typisk 15–25 øre pr. kWh — resten er præcis den samme. På et årsforbrug på 4.000 kWh svarer 20 øre til omkring 800 kr. om året. Det er hele det spillerum, du har at flytte rundt på — og det er dét, spottillægget dækker over. Alt det andet på regningen er tariffer og afgifter, som du ikke kan påvirke ved at skifte selskab.

Spotprisen — den time-baserede råvarepris

Spotprisen er selve prisen på elektricitet på det nordiske elmarked, Nord Pool. Den fastsættes for hver time døgnet rundt for hver prisregion — DK1 (vest for Storebælt) og DK2 (Sjælland og øerne). Prisen svinger typisk mellem 20 øre og 2 kr. pr. kWh alt efter tid på døgnet, vejr, vind og efterspørgsel.

Spotprisen er den samme for alle elselskaber. Om du har det ene eller det andet selskab, betaler selskabet nøjagtig samme timepris til Nord Pool. Så når to selskaber tilbyder "spotpris uden tillæg", er selve strømmen fuldstændig identisk. Forskellen ligger et andet sted.

Spottillægget — den eneste rigtige konkurrenceparameter

Oven i spotprisen lægger selskabet et tillæg. Det er som regel et beløb i øre pr. kWh, og det er selskabets fortjeneste plus omkostninger til drift, balancering og indkøb. Tillægget er også det eneste sted, hvor selskabet kan konkurrere med andre selskaber på prisen.

Tillæggene svinger typisk mellem 0 og 25 øre pr. kWh, men vi har set sager, hvor tillæg på oprindeligt 3 øre er skruet op i vejret uden reel varsling og endt som over 60 øre. På et årsforbrug på 4.000 kWh er forskellen mellem 3 øre og 60 øre lig med 2.280 kr. om året — og det er kun den ekstra fortjeneste, ikke selve strømmen.

Læs mere om tillægget og de dokumenterede sager i vores guide om spottillæg.

Abonnement — den faste månedspris

Abonnementet er et fast månedligt beløb, som selskabet tager uafhængigt af, om du bruger meget eller lidt el. Det svinger typisk mellem 0 og 40 kr. om måneden. Nogle selskaber lokker med gratis abonnement i en introperiode og hæver det bagefter — det er ikke ulovligt i sig selv, men det skal varsles klart. Se også vores guide om introtilbud og prisen bagefter.

Abonnementet er også en post, hvor selskabet konkurrerer, men det trækker mindre end tillægget for de fleste husstande. På et års forbrug flytter 20 kr. om måneden 240 kr. om året — ikke ubetydeligt, men typisk mindre end forskellen på tillæggene.

Tariffer — transporten gennem netselskabets kabler

Når strømmen skal fra elværket og hjem til dig, løber den gennem netselskabets kabler. Netselskabet er et andet selskab end dit elselskab — og det er tildelt et geografisk monopol. Du kan ikke vælge dit netselskab. Bor du i Nordsjælland, har du ét. Bor du på Fyn, har du et andet. Det handler om, hvor du bor, ikke om hvem du har valgt.

Netselskabet opkræver en transporttarif for at føre strømmen. Tariffen er reguleret af Forsyningstilsynet og er ens for alle kunder i det pågældende geografiske område, uanset hvilket elselskab de har. Tariffen bliver opkrævet på vegne af netselskabet via din elregning — dit elselskab tjener ikke noget på den.

Tariffen udgør typisk 30–50 øre pr. kWh og er tidsdifferentieret, så det er dyrere at bruge el i spidsbelastningstimerne (typisk 17–21 om aftenen) end om natten. Læs mere om forskellen mellem dit elselskab og dit netselskab i vores guide om de to slags selskaber.

Elafgift, moms og selskabets reelle spillerum

Elafgiften er en statslig afgift, som staten opkræver på al strøm. Den er fastsat i lovgivningen og er den samme for alle husstande. I 2026 ligger den på omkring 76 øre pr. kWh for normalt forbrug. Bruger du el til opvarmning — varmepumpe eller elradiatorer — og opfylder betingelserne for den reducerede sats, skal du kun betale en meget lavere elafgift på den del af forbruget, der ligger over grænsen. Læs mere i vores guide om reduceret elafgift ved elvarme.

Oven i det hele lægges der 25 procent moms. Momsen beregnes af alt — spotpris, tillæg, tariffer, elafgift, abonnement. Det er derfor din regning altid er cirka 25 procent højere end summen af de underliggende poster.

Kort og godt: kun tillægget og abonnementet er selskabets egne håndtag. Det er hele det spillerum, elselskaberne har at konkurrere på. Alt andet er politik, monopol eller markedspris. For en typisk husstand udgør selskabets egne poster måske 10–20 procent af regningen — resten er tariffer, afgifter og selve strømprisen, som ingen selskaber kan konkurrere på.

Det gør beslutningen om at skifte selskab både enklere og sværere. Enklere, fordi der kun er to tal at holde øje med. Sværere, fordi de to tal kan ændres af selskabet efter du er blevet kunde — og fordi rigtig få sammenligningssider viser dig, hvad dit nuværende selskab reelt opkræver i tillæg lige nu, kun hvad de opkrævede da du oprindeligt tegnede aftalen.

Sådan hjælper vi

Vi laver ikke sammenligninger for nye kunder — der findes bedre værktøjer til det. Vi kigger derimod på eksisterende kunders regninger og aftaler for at vurdere, om tillæg og abonnement er ændret undervejs uden ordentlig varsling, om introtilbuddets udløb er håndteret korrekt, og om de øvrige poster stemmer med hvad du reelt har brugt af strøm.

Send os din elaftale og et par nyere regninger — vi giver dig en vurdering inden for kort tid, og du hører kun fra os igen, hvis der er noget konkret at gå videre med.