Et spottillæg kan starte lavt — nogle øre pr. kWh — og over år vokse mangefold, uden at kunden nødvendigvis registrerer det. På et almindeligt årsforbrug kan det, kunden reelt betaler ekstra kun for det ene lille tal, hurtigt løbe op i tusinder kroner om året.

Hvad er et spottillæg egentlig?

Når du har en aftale med variabel elpris, betaler du to ting sammensat for selve strømmen: spotprisen, som er den timebaserede råvarepris fra Nord Pool, og et tillæg, som elselskabet lægger oveni. Spotprisen er ens for alle danske elselskaber i din prisregion — den kan de ikke ændre. Tillægget er derimod det, selskabet selv bestemmer, og det er selskabets fortjenstmargin plus omkostninger til balancering, indkøb og drift.

Tillægget står typisk angivet i din aftale som et beløb i øre pr. kWh, ofte fremhævet stort og tydeligt: "kun 3 øre pr. kWh". Det lyder som småpenge. Og på ét enkelt kilowatt-time er det også småpenge. Men gang det med en typisk husstands årsforbrug, og forskellen mellem et lavt og et højt tillæg bliver hurtigt til flere tusinde kroner om året. Læs mere om, hvordan tillægget spiller ind i den samlede elpris, i vores guide om elprisens sammensætning.

Tillægget er selskabets vigtigste håndtag

Fordi spotpris, tariffer og elafgift er ens for alle, er tillægget den eneste reelle måde, hvorpå elselskabet kan differentiere sig fra konkurrenterne. Det er dét, de sammenligner på i markedsføringen. Det er dét, sammenligningssider fremhæver. Og det er dét, der giver kunder en umiddelbar fornemmelse af, at én aftale er billigere end en anden.

Men her ligger problemet: tillægget kan ændres. Nogle aftaler nævner det slet ikke som fast. Andre skriver "kan ændres med varsel". Og det, mange kunder aldrig opdager, er, at "varsel" i praksis kan være en linje i en mail om noget helt andet — eller en note nederst på en regning.

Hvorfor tillægsstigninger ofte ikke bliver opdaget

Der er praksis for, at selskaber, som løbende har hævet tillægget uden tydelig varsling, er blevet pålagt at kompensere kunder for perioder, hvor varslingen ikke har levet op til myndighedernes krav om klarhed. Kunderne får ganske vist "varslinger", men de kommer typisk i lange mails, hvor stigningen står som en linje midt i en pakke om helt andre forhold — eller i et vedhæftet bilag, som få åbner.

Den vigtigste erfaring er ikke selve stigningens størrelse. Det er, at kunderne ofte ikke opdager den. Regningen svinger jo alligevel med spotprisen, årstiden og forbruget. Det er kun ved at sammenligne flere regninger over tid — og trække tillæggets komponent ud for hver periode — at man kan se, om det ene lille tal er skruet op og op.

Hvorfor det er praktisk umuligt at efterregne selv

Man kunne tro, at det er en simpel opgave at tjekke tillægget. Man kigger på regningen, ser hvad man har betalt, trækker spotprisen fra, og har tillægget. I virkeligheden er det langt fra så simpelt.

For det første er spotprisen ikke ét tal — det er 720 tal på en måned med 30 dage, én for hver time. For at kontrollere om dit tillæg er beregnet korrekt for en enkelt måned, skal du have adgang til alle timepriserne i din prisregion, kende dit præcise timeforbrug for hver af de timer, gange og lægge sammen. Kun så kan du se, hvad selskabet reelt har taget i tillæg.

For det andet er én måned ikke nok. En stigning på 5 eller 10 øre pr. kWh kan gemme sig i støjen på en enkelt regning, hvor spotprisen svingede på grund af vindstille eller kulde. Man er nødt til at kigge på flere måneder i træk og se, om tillægget systematisk er steget.

For det tredje skal du kunne læse selskabets varslingsmateriale kritisk og vurdere, om den formulering, de brugte, lever op til myndighedernes praksis om, hvad der er en gyldig varsling. Det er en juridisk vurdering, ikke en talvurdering.

Det er tungt manuelt arbejde. For os er det rutine — vi har systemet, historikken og adgangen til at hente både timepriser og dine officielle målerdata (læs mere i vores guide om målerdata). For en almindelig kunde er det stort set umuligt at gøre præcist.

De typiske tegn på, at der er sket noget med tillægget

Uden at du behøver selv at efterregne noget, er der nogle signaler, der ofte peger på, at tillægget er blevet skruet i vejret:

  • Din regning er blevet mærkbart højere, uden at dit forbrug er ændret.
  • Du har haft samme elaftale i mere end et år, og du kan ikke lige huske, om du har fået en tydelig besked om en prisændring.
  • Selskabet lokkede dig i sin tid med "det billigste tillæg på markedet", men når du nu kigger på sammenligningssider, er det ikke længere billigt.
  • Du har fået mails fra selskabet, som du klikkede væk uden at læse i bund — særligt i månederne op mod vinter.

Det er ikke en garanti for, at der er noget. Men i vores erfaring rummer den kombination ofte en tilbagebetalingssag på mellem et par hundrede og flere tusinde kroner.

Sådan hjælper vi

Send os din elaftale og en eller to nyere regninger. Vi henter de officielle timepriser i din prisregion for hele perioden, henter dine officielle målerdata, og efterregner præcist, hvad dit tillæg har været måned for måned. Sammenholder vi det med, hvad selskabet meddelte dig i din oprindelige aftale og eventuelle senere varslinger, kan vi vurdere, om der er beløb til gode.

Første gennemgang er gratis. Vi hører kun fra os igen, hvis vi mener, der er en reel sag at forfølge. Der er ikke noget at miste ved at få det tjekket.