Regningen kommer fra ét selskab. Men pengene deler sig ud på fire meget forskellige aktører — det leverende gasselskab, den regionale netvirksomhed, Energinet som systemoperatør og staten via afgifter og moms. Selskabet fungerer som opkræver på alles vegne. En typisk gasregning har omkring 10-15 linjer, og størstedelen af beløbet går slet ikke til gasselskabet selv. Det er en vigtig indsigt, når man skal vurdere, hvor der reelt er noget at forhandle — og hvor prisen er givet af noget helt andet.

Fire aktører — og hvad de hver især får

Kort og forenklet ser fordelingen sådan ud:

  • Gasselskabet (det, du har aftale med — dit "leverandørselskab") leverer selve gasmolekylet og tager sig af kundeforholdet, faktureringen, kundeservice og eventuelle tillæg og gebyrer på deres del.
  • Den regionale netvirksomhed (fx Evida i det meste af Danmark) ejer og driver distributionsnettet — de rør, gassen fysisk løber igennem for at komme frem til din matrikel. De opkræver en distributionsafgift.
  • Energinet er systemoperatør på det overordnede transmissionsnet og opkræver en systemtarif.
  • Staten opkræver gasafgift, CO2-afgift og moms.

Kun ét af de fire led — dit leverandørselskab — har du reelt konkurrenceudsat valg over. Distributionsafgiften er givet af hvor du bor, systemtariffen er ens for alle, og afgifterne er politisk fastsatte. Det er en oplysning, som ikke altid står tydeligt: hvis du sammenligner tilbud fra forskellige gasselskaber, er det kun leverandørdelen, der reelt varierer. Resten er det samme.

Linjerne på en typisk gasregning

Her er de typiske linjer, du vil se — grupperet efter hvem, der reelt får pengene.

Fra dit gasselskab (leverandørdelen)

  • Ren gaspris pr. kWh. Selve råvaren — det, gassen har kostet på engrosmarkedet. Ved en variabel aftale følger den spot- eller referenceprisen; ved en fastprisaftale er den låst i aftaleperioden.
  • Selskabets tillæg. Enten som fast øre pr. kWh eller som et procentuelt tillæg. Det er selskabets egen fortjeneste og risikodækning på den variable del.
  • Månedsabonnement. Fast beløb for kundeforholdet — typisk 25-60 kr. pr. måned.
  • Eventuelle gebyrer. Papirregning, betalingsgebyr, administrationsgebyr, oprettelsesgebyr osv. Se vores guide om gebyrer på gasregningen for hvilke der reelt må opkræves.

Fra netvirksomheden (distributionsdelen)

  • Distributionsafgift pr. kWh. Betaling for at bruge det regionale gasnet. Den er ens for alle kunder i samme netområde og fastsættes af netvirksomheden inden for regulatoriske rammer.
  • Netabonnement. Fast beløb for at være tilkoblet nettet.

Fra Energinet (systemdelen)

  • Systemtarif. Betaling for det overordnede transmissionsnet, som gassen har transporteret gennem, før den nåede den regionale netvirksomhed.

Fra staten (afgiftsdelen)

  • Gasafgift. Punktafgift på naturgas. Justeres af Folketinget over tid.
  • CO2-afgift. Miljø- og klimaafgift på fossile brændsler.
  • Eventuelt energieffektiviseringsbidrag eller lignende. Skiftende ordninger, der kan komme og gå.
  • Moms — 25 %. Lægges oven på hele beløbet inkl. de øvrige afgifter.

Hvad kunden reelt kan påvirke

Af de mange linjer er der grundlæggende to, kunden har indflydelse på: mængden af forbrugt gas og valget af leverandør.

Forbruget reduceres via klassiske greb — isolering, indstilling af varmeanlæg, sænkning af rumtemperatur, service på fyret, og på længere sigt vurderinger af, om varmekilden skal skiftes (varmepumpe, fjernvarme). Effekten kan være markant: en veludført energirenovering kan halvere gasforbruget i et parcelhus.

Leverandørvalget påvirker leverandørdelen — altså gasprisen på kWh og selskabets tillæg og abonnement. Distribution, transmission og afgifter er de samme uanset selskab. Det er derfor, forskellen i den samlede regning mellem to selskaber sjældent er så stor som forskellen i deres reklamerede kWh-priser.

Hvor tallene kan skurre — og hvad man skal kigge efter

Selvom mange linjer er "givet" af andet end selskabet, er det ikke det samme som at alt er korrekt beregnet. Nogle af de klassiske ting, der kan gå galt:

  1. Forkert distributionsgruppe. Har systemet placeret din adresse i det forkerte netområde — fx efter en flytning, netfusion eller anden systemomlægning — kan der blive brugt den forkerte tarif hver måned. Fejlen er teknisk, ikke synlig for kunden.
  2. Forkert brændværdi ved m³→kWh omregning. Din måler viser m³, men afregning sker i kWh via en brændværdi. Er brændværdien sat forkert, bliver den fakturerede kWh-mængde forkert.
  3. Selskabet tillæg højere end aftalt. Hvis din oprindelige aftale angiver et tillæg på fx 8 øre/kWh, og der reelt er faktureret 12 øre — uden korrekt varsling og accept — er der grundlag for at kigge på det.
  4. Manglende varsling af prisændringer. Prisstigninger på selskabets del skal varsles skriftligt med tilstrækkelig frist. Er det ikke sket, kan der være grundlag for at få den for meget opkrævede del tilbage.
  5. Fejl i afgiftsberegning. Særligt for husstande med kombination af privat og erhverv, eller ved gasforbrug til andre formål end opvarmning, kan momsen og afgifterne være beregnet forkert.
  6. Nye eller ubegrundede gebyrer. Se detaljeret gennemgang i vores guide om gebyrer på gasregningen.

Hvordan de forskellige lag udvikler sig over tid

Det er en pointe i sig selv, at ikke alle prislag reagerer på det samme. En stigning i råvareprisen på engrosmarkedet flytter kun leverandørdelen af regningen. En ny distributionstarif fra netvirksomheden ændrer kun distributionsdelen. En politisk forhøjelse af gasafgiften ændrer kun afgiftsdelen. Momsen følger med alt.

Det betyder, at "gasprisen er steget" i offentlig debat ikke nødvendigvis afspejles ligeligt på din regning. En stigning på engrosmarkedet på fx 30 % kan give en stigning på 10-15 % på din samlede regning, fordi kun leverandørens råvarelinje er ramt. Omvendt kan en tilsyneladende beskeden justering af distributionsafgiften påvirke alle kunder i det pågældende netområde ens, uafhængigt af hvilket selskab de bruger.

Særligt om abonnementerne

Der er ofte to abonnementer på regningen: ét fra dit gasselskab (leverandørens månedsabonnement) og ét fra netvirksomheden (netabonnement). Det er ikke en dublering — de dækker to forskellige ting. Men i overgangsperioder ved leverandørskift eller flytning kan ét af dem blive dobbelt opkrævet, og det er en klassisk fejl, der er værd at tjekke.

Fra praksis

En husstand havde efter en omlægning af netvirksomhedens systemer fået tildelt den forkerte distributionsgruppe. Tarifsatsen for husstanden var over en toårig periode 15-20 % højere end den, der reelt gjaldt for adressen. Fejlen blev først opdaget ved en systematisk sammenligning af tarif og postnummer/netområde. Efter dokumentation blev der krediteret tilbage.

En anden husstand havde en kombination af tre uheldige ting samtidig: et højt selskabstillæg, der ikke var korrekt varslet; et administrationsgebyr indført uden aktiv accept; og en periodevis overlappende netabonnements-opkrævning efter et leverandørskift. Samlet kunne der efter gennemgang tilbageføres et betydeligt beløb over de foregående år.

Sådan hjælper vi

Vi kan hjælpe med at bryde din gasregning ned linje for linje — hvad går til leverandøren, hvad går til netvirksomheden, hvad går til staten, og hvad er der grundlag for at kigge på. Du sender os dine sidste 2-5 års gasregninger og den oprindelige aftale, og vi gennemgår materialet uden nogen omkostning for dig.

Finder vi ikke noget, koster det dig ingenting. Finder vi noget, kører vi sagen mod selskabet, og du betaler først et honorar, når pengene reelt er kommet tilbage til dig. samlet i én sag.

Reglerne bag denne guide

Prisstrukturen på gas er en kombination af markedsregulerede led (leverandørens del), regulatorisk fastsatte led (distributionstariffer og systemtariffer) og politisk fastsatte led (afgifter og moms). Gasforsyningsloven regulerer forholdet mellem netvirksomheder, systemoperatør og leverandører. Aftaleret og forbrugeraftaleloven regulerer forholdet mellem leverandør og forbruger. Momsloven, gasafgiftsloven og CO2-afgiftsloven fastlægger de afgifter, der opkræves på hver leverance.

Klager om konkrete linjer på regningen kan indbringes for Ankenævnet på Energiområdet, som behandler tvister mellem forbrugere og el- og gasleverandører. Vores rolle er at forberede sagen, dokumentere kravet og føre dialogen med selskabet — så du selv slipper for det.