Skifter du teleselskab midt i en bindingsperiode, mødes du ofte af et gebyr. Det kan hedde frikøb, administrationsgebyr, "restbeløb på abonnement" eller telefonrestværdi — men det er ét og samme spørgsmål: har selskabet ret til at kræve netop det beløb? I mange tilfælde er svaret enten nej eller kun delvist.

Grundprincippet: gebyret skal svare til et reelt tab

Et gebyr for førtidig opsigelse er ikke en straf. Det skal dække selskabets dokumenterede tab ved, at aftalen slutter tidligere end aftalt. Kan tabet ikke dokumenteres, eller er gebyret uforholdsmæssigt højt, står det svagt ved en klage- eller retlig prøvelse. Derfor er det første spørgsmål altid: hvad dækker beløbet konkret?

Selskaberne omtaler ofte gebyret som en fast pris — en slags "sådan er reglerne". Men reglerne siger reelt det modsatte: der skal være et konkret grundlag, og det skal kunne redegøres for. Kan du få oplysningen om beregningsmetoden på skrift, står du typisk stærkere.

Frikøbsgebyr i binding

Er du i en aftalt bindingsperiode og opsiger før tid, kan selskabet ofte kræve betaling for det resterende antal måneder — men typisk kun for de omkostninger, det reelt sparer sig for eller påføres. En "resterende måneders abonnement × pris"-beregning er ikke automatisk lovlig, hvis selskabet fx sparer datatrafik eller andre variable omkostninger, når aftalen ophører. Her ser vi jævnligt gebyrer, der ligger et pænt stykke over det faktiske tab.

Har du desuden fået en rabatteret pris de første måneder, forsøger nogle selskaber at "tilbagerulle" rabatten oven i frikøbet. Den slags konstruktioner skal fremgå tydeligt af aftalen fra start — ellers står de svagt.

Administrationsgebyr ved skift

Nogle selskaber opkræver et fast beløb i "administrationsgebyr" ved skift eller nummerportering. For at et sådant gebyr er lovligt, skal det:

  • være aftalt tydeligt ved aftaleindgåelsen — ikke bare fremgå af en generel prisliste,
  • svare til en reel omkostning selskabet har ved skiftet, og
  • være proportionelt.

Rene "afgangsgebyrer", der reelt er en bod for at forlade selskabet, står typisk svagt. Det gælder også, når selskabet lægger et stort administrationsgebyr oven i et allerede eksisterende frikøbsgebyr.

Telefonrestværdi — når mobilen indgår i abonnementet

Har du fået en telefon med i abonnementet på afbetaling, kan selskabet som udgangspunkt kræve restværdien betalt, hvis du opsiger før tid. Men også her er der faldgruber:

  • Restværdien skal være tydeligt oplyst i aftalen og beregnet på en gennemsigtig måde.
  • Der må ikke opkræves rente eller "afdragstillæg", der ikke fremgik af den oprindelige aftale.
  • Blandes telefonens pris ind i abonnementets månedspris (uden en klar opdeling), kan selve konstruktionen være problematisk.

Vi ser ofte, at restværdien er sat ud fra telefonens nypris, uden hensyn til afskrivning eller rimelighed. I den slags sager kan der være grundlag for at få gebyret nedsat.

Hvornår er gebyret helt uden grundlag?

Gebyret er ofte helt uden grundlag, hvis:

  • selskabet har foretaget en væsentlig ændring i aftalen (fx en prisstigning), som giver dig ret til at opsige uden gebyr,
  • formkravene ved aftaleindgåelsen ikke er opfyldt,
  • du er blevet ringet op og "sat på" et abonnement uden aktiv skriftlig accept, eller
  • bindingsperioden reelt er udløbet.

I den slags sager kan man ofte kræve gebyret tilbagebetalt — også hvis det allerede er trukket via Betalingsservice eller modregnet i en indbetaling.

Sådan hjælper vi

Send os aftalen, opgørelsen over gebyret og din opsigelse. Vi kigger på gratis, om beløbet svarer til et reelt tab — og om det kan udfordres helt eller delvist. Vi arbejder på no cure, no pay

Reglerne bag denne guide

Guiden hviler på forbrugeraftalelovens regler om urimelige aftalevilkår og på lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, samt på almindelige aftaleretlige principper om, at et opsigelsesgebyr skal afspejle et reelt tab. Ankenævnet på Teleområdet har behandlet en række sager om proportionalitet i frikøbs- og administrationsgebyrer.