En privat parkeringsafgift ligger typisk på mellem 750 og 1.250 kr. Den bliver præsenteret som en færdig regning, du bare skal betale. Juridisk er den ikke andet end et påstået krav — og påstanden hviler på en aftale, som parkeringsselskabet selv skal kunne bevise, at du har indgået. Kan de ikke det, bortfalder afgiften.

En kontrolafgift er ikke en bøde

Det er den vigtigste misforståelse på hele området. En parkeringsafgift på privat grund — for eksempel foran et supermarked, på en boligforeningsparkering eller i et parkeringshus — har ingenting at gøre med det, politiet eller kommunen udsteder. Der er ingen offentlig myndighed involveret. Det er et almindeligt privatretligt krav, som et selskab rejser mod dig.

Kravet hviler på det, jurister kalder en aftale. Ved at parkere din bil på arealet siges du at have accepteret de vilkår, der er skiltet på pladsen. Betaler du ikke rettidigt, tid nok, eller på den rigtige måde, kan selskabet efter vilkårene kræve et beløb af dig. Det er hele grundlaget. Der er ingen lov, der siger, at du skal betale, hvis aftalen ikke er indgået korrekt.

Og det er præcis der, mange afgifter kollapser. Domstolene har i flere sager slået fast, at en aftale kun binder, hvis vilkårene faktisk var så tydelige, at en almindelig bilist havde en reel mulighed for at forstå dem, før hun forlod bilen.

Bevisbyrden ligger hos selskabet — ikke hos dig

Det her bliver ofte vendt på hovedet i mødet med parkeringsselskabet. Man får en afgift i posten, og tonen er, at nu er det op til dig at bevise, at du ikke har gjort noget forkert. Sådan er det ikke.

Når et selskab rejser et krav mod dig, er det selskabet, der skal bevise, at kravet består. Det gælder både om, hvorvidt der overhovedet blev indgået en aftale, om skiltningen var tydelig nok, om der er dokumentation for forseelsen, og om beløbet står i et rimeligt forhold til overtrædelsen.

I nævnspraksis og retspraksis ser vi det samme mønster igen og igen: selskabet kan ikke fremlægge klare fotos, skiltningen viser sig at være mangelfuld ved besigtigelse, eller vilkårene på skiltet strider mod selskabets egne håndhævelsesregler. Så bortfalder afgiften. Det er ikke en teknikalitet — det er den grundlæggende regel om, hvem der har bevisbyrden i civilretlige krav.

De typiske huller — som du ikke selv kan se

Fra vores egen sagsstamme og fra Parkeringsklagenævnets afgørelser går der et mønster igen. Afgifter falder ofte på detaljer, som ligger langt fra det, en bilist ville lægge mærke til, mens hun står med telefonen i hånden og forsøger at finde betalingsappen.

Det er ting som placering og læsbarhed af skiltet ved indkørslen. Det er størrelsen på skriften. Det er, om vilkårene om tidsbegrænsning står øverst eller er gemt i småt tryk længere nede. Det er, om parkeringsvagten faktisk har været til stede fysisk, eller om afgiften er udstedt på baggrund af en kameraregistrering, som selskabet ikke kan dokumentere fungerede korrekt på tidspunktet.

Der har været sager, hvor et selskab er dømt af Højesteret i det, der blev kaldt tastefejlssagerne, fordi en åbenbar tastefejl i nummerpladen ikke kunne bære en afgift. Der har været nævnssager, hvor en afgift på 795 kr. bortfaldt, fordi skiltet ved indkørslen var placeret bag et træ. Der har været sager, hvor afgifter er reduceret eller bortfaldet, fordi selskabet ikke kunne fremlægge fotos af den bil, der angiveligt parkerede forkert.

Fælles for sagerne er, at bilisten aldrig selv ville have kunnet se det ved at kigge på selve afgiften. Det kræver kendskab til, hvad selskabet i sidste ende skal kunne bevise, og et gennemsyn af det materiale, selskabet ligger inde med — som du som privat aldrig får at se, medmindre der stilles krav om det.

Hvorfor så mange bare betaler

Størstedelen af de afgifter, der udstedes på privat grund i Danmark, bliver betalt uden at blive prøvet. Det er der en meget rationel forklaring på. Beløbet er stort nok til at være en irritation, men lille nok til, at man ikke lige gider bruge en fridag på at kæmpe. Man ved ikke, hvad man skulle kigge efter. Man tænker, at selskabet nok har styr på det, ellers ville de vel ikke udstede afgiften.

Det er præcis den regnestykke, forretningsmodellen bygger på. Selskaberne behøver ikke vinde alle sager — de behøver bare, at de fleste bilister betaler frivilligt. Det gør nævnsprøvelserne til en meget skæv statistik: i den lille pulje af sager, der reelt bliver prøvet, bortfalder eller reduceres en stor andel. Fordi det er de sager, hvor bilisten enten kendte reglerne selv eller havde nogen til at kigge nærmere.

Realistisk om beløb og udfald

De typiske afgifter, vi ser, ligger på 750–1.250 kr. Nogle selskaber lægger sig i den lave ende, andre i den høje. Bortfalder afgiften, er det hele beløbet, du sparer. Reduceres den, kan der stadig være tale om flere hundrede kroner.

Hvis du har fået flere afgifter for samme parkering — for eksempel én pr. døgn — kan beløbene hurtigt løbe op i flere tusinde. Der er reelle sager, hvor bilister har hentet 3.750 kr. tilbage eller mere. Se også vores gennemgang af flere afgifter for samme parkering.

Vi vil ikke love et bestemt udfald. Nogle sager holder ikke, når vi kigger dem igennem, og det siger vi ligeud. Andre sager har en meget klar juridisk brist, som selskabet ikke kan komme udenom. Forskellen ligger i detaljerne — og du kan ikke selv se på afgiften, hvilken kategori din tilhører. Det kan vi.

Sådan hjælper vi

Send os et billede af afgiften og et par ord om, hvor og hvornår det skete. Vi gennemgår sagen gratis. Har du en reel sag, tager vi den videre og fører den for dig — du skal ikke selv skrive indsigelser, ringe rundt eller stille op i nævnet. Har du ikke en sag, siger vi det.

Første vurdering koster ingenting. Du får et klart svar på, om afgiften holder, eller om selskabet står svagt.

Har du tidligere betalt afgifter, du er blevet i tvivl om? Måske kan de hentes tilbage. Læs mere i vores gennemgang af tilbagesøgning.